Pernille Arenfeldt

Kent Rasmussen Fotografi

Pernille har spillet klaver, siden hun var 8 år gammel. I mange år var det dog rytmisk kontrabas, der fyldte mest, og i sine ungdomsår gik Pernille på MGK (musikalsk grundkursus) i Odense med kontrabas som hovedfag.

Efter flere småjobs som pianist for diverse kor og orkestre, blev 2012 året, hvor Pernille gjorde musikken til sin profession, og hun fik fast job som pianist i “Able Gospel Choir”. Snart blev det til flere pianistjobs i bl.a. Faaborg Gospel, Hillside Gospel Singers og @Bigband. Hun har desuden medvirket til utallige workshops og teambuildingarrangementer.

Pernille komponerer også, og har flere smukke klaverstykker bag sig, bl.a. balladen “A New Beginning”.

Pernille er bachelor i dansk og religion fra SDU i Odense, og læser til daglig videre på sin kandidat i dansk.